
Forårets særudstilling lægger et nytt kapitel till Paul Gauguin (1848-1903) og viser hans eksperimenterende livtag med det såkaldt primitive. Med godt 70 værker, i alle de medier kunstneren arbejdede i, leverer udstillingen både overblik og markante nedslag i Gauguins vidtrækkende livsværk. Udstillingen følger Gauguins vedholdende bestræbelse på at skabe sinhelt egen idé om ’det primitive’ på tværs af kulturer og geografiske destinationer.
Den komplettesamling af Degas’ bronzer
Den franske maler Edgar Degas (1834-1917) er især berømt for sine farvestrålende malerier. De færreste er klar over, at mesteren gennem det meste af karrieren modellerede mindre figurer i voks, figurer, han integrerede i sit øvrige arbejde i olie og pastel. Glyptoteket ejer én ud af blot fire komplette samlinger af Degas’ bronzer støbt over disse voksfigurer.
Samtlige 73 skulpturer vises i en særopstilling. Motiverne hører til Degas’ foretrukne kvindekroppe under det daglige toilette, balletdanserinder, der holder balancen i næsten umulige positurer eller væddeløbsheste, der tripper uroligt før start.
2016-06-16